Laboratorieundersøgelser

Blodprøver

På Maribo Dyrehospital har vi mulighed for at analysere blodprøver i vores laboratorium i forbindelse med et almindeligt sundheds-tjek, i forbindelse med sygdom eller operation eller i forbindelse med parring.

Dette gør det nemt og hurtigt for både dig som ejer, da du har mulighed for at få svar samme dag og for os i klinikken således, at vi kan reagere hurtigt og tage vore forholdsregler, hvis der er noget i blodprøven, som ikke er indenfor normalområdet.

Blodprøven tages af en dyrlæge eller en veterinærsygeplejerske, som regel i en vene på kæledyrets forben og kombineres ofte med en urinprøve.

Er der behov for specielle analyser kan disse sendes til et eksternt laboratorium.

Urinprøver

Urinprøven er en vigtig del af vores undersøgelse af dit kæledyrs helbred. Den er især vigtig, hvis du oplever at dit kæledyr drikker meget vand. Urinprøven fortæller os noget om dit kæledyrs hormonelle status, om der er tegn på infektion, om nyrerne har det godt og om sukkerstofskiftet fungerer som det skal.

Du er velkommen til købe en urinprøveopsamler til hunde i vores skranke/reception. Ligeledes kan du købe specielle "tissekugler" til opsamling af urin fra katte.

Det er lettest at opsamle urin fra tæver om morgenen, da de ofte virkelig skal tisse og derfor ikke bekymrer sig om hvad du laver "dernede".

Det er bedst hvis urinen er "midtstråleurin", det vil sige at urinprøven har den bedste kvalitet, hvis den første sjat urin ikke kommer med i prøven.

Vi undersøger urinens koncentration, stixer den for surhedsgrad, ketonstoffer, sukker, galdefarvestof, blod og protein.

Efterfølgende undersøges urinen under mikroskop for krystaller, celler og bakterier. Er der tegn på bakterier, dyrkes urinen på agarplader natten over for at se hvilke bakterier, der er tale om og hvilket antibiotikum der virker bedst for at slå infektionen ned.

Dyrkning og mikroskopi

Vi laver mikroskopi-undersøgelse af nedenstående materiale. Der hvor det er relevant, dyrker vi materialet natten over på agarplader med antibiotika således, at vi dagen efter ved, hvilken infektion der er tale om og hvilken behandling, der skal iværksættes. Kan vi ikke selv lave undersøgelsen, sendes prøven til et eksternt laboratorium.

• Urin
• Øregangsbetændelse
• Sæd
• Sår
• Afføring
• Blod
• Flåd

DNA-prøver

DNA-undersøgelser udføres hvis man er interesseret i påvisning af specifikke gener eller i mikroorganismer, der kan være vanskelige at dyrke, selv for avancerede laboratorier.

I takt med at det bliver muligt at undersøge specielt hunde og katte for arvelige lidelser stilles der nu krav fra avlsorganisationer og specialklubber om racebestemte gentests før forældredyrene kan avlsgodkendes.

Sæd-evaluering

Skal en hanhund bruges i avl, kan det være en god idé at få vurderet kvaliteten af sæden. Dette gælder specielt for hanhunde, hvor sæden skal benyttes til insemination og/eller hos tæver, hvor ægløsningstidspunktet er bestemt gennem progesteronmålinger.

Faktorer der kan påvirke sædmængde og kvalitet:

• Alder (bedst mellem 2 og 6 år)
• Generel sundhedstilstand (ældre hunde kan ofte have skjulte prostataproblemer)
• Størrelse (store hunde giver et stører volumen sæd end små hunde)
• Tilgængelighed/temperament (vil han acceptere en tapning)

Det er en god idé at hunden tappes for sæd ca. en uge inden den endelige sædopsamling (ved insemination), fordi der derved opnås en bedre kvalitet. Desuden har de fleste hanhunde den bedste sædkvalitet i vinter-halvåret.

Opsamling:
Sæden opsamles ved manuel stimulering af hanhundens penis, og kun den sædholdige del af ejakulatet bruges. Den bedste sædkvalitet og største mængde fås, hvis der er en højbrunstig tæve til stede under opsamlingen.

Desuden bør hannen være "i sin bedste alder" - ikke for ung og ikke for gammel.

Hvad sker der efter opsamlingen?
Straks efter opsamling af sæden skal denne undersøges under mikroskop. Sædcellerne tælles og deres bevægelighed og udseende vurderes.

Ønskes inseminering med frostsæd, eller nedfrysning af sæd, henviser vi gerne til Canicold

Parasitter og indvoldsorm

Indvoldsorm findes hovedsageligt som rundorm (spoleorm, piskeorm, hageorm og fransk hjerteorm) samt bændelorm (alm. Bændelorm og rævens lille bændelorm). Byttedyr som mus og fugle samt lopper kan overføre bændelorm til hunde og katte.

Infektion med indvoldsorm behandles med ormemidler.

Ormemidler er receptpligtige og det er derfor nødvendigt at kontakte os for at få udskrevet en recept.

Du skal du medbringe en afføringsprøve fra dit kæledyr (voksne hunde og indekatte) og bede os om at få den undersøgt. Det er bedst kun at behandle dit kæledyr mod den form for orm, den rent faktisk har. Det gør man for at undgå, at ormene bliver resistente.

Smitten er kraftigst hos hvalpe og killinger. Disse kan få orm via modermælken og vi anbefaler at du ormebehandler hvalpe og killinger ved 3-4 ugers alderen og igen ved 6-7 ugers alderen og 9-10 ugers alderen. Efterhånden som dyrene bliver ældre, opnår de nogen immunitet, således at de under normale omstændigheder, som voksne kun "huser" få orm.

Indekatte har en lavere risiko for at få orm, og her anbefales at give ormekur, hvis man ser orm i kattens afføring, eller omkring endetarmsåbningen.

Gårdkatte og hunde der lever både ude og inde, og som fanger mus og fugle, er i højrisiko for at få orm. Disse behandles ca. hver 3 måned, eller hvis man kan se orm i afføring eller omkring endetarmsåbningen.

Giardia:

Hunde og katte med kronisk diarre bør undersøges for giardiainfektion, også kaldet amøbedysenteri.

Dette er en tarminfektion der skyldes en lille encellet parasit, Giardia. Symptomerne vil ofte være kronisk diarre, lyst, blødt og evt. slimet afføring. Det er ikke sikkert at alle symptomerne altid er til stede. Smittede hunde og katte kan således være årsag til at andre hunde og katte smittes.

Også mennesker kan smittes med Giardia, og derfor er det meget vigtigt at få sin hund eller kat undersøgt for Giardia, hvis man har en mistanke.

Giardia er meget smitsom, og kræver grundig behandling, rengøring og desinfektion af omgivelser.