Velkommen til vores dejlige familie på Maribo Dyrehospital




Vi vil kæledyr og dig som ejer det bedste.
Derfor lytter vi til din beskrivelse af problemet - det er jo dig som kender dit kæledyr og du ved hvornår, den ikke er som den plejer.
Vi undersøger dit kæledyr og og vurderer gennem fagligt opdaterede og dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker og gennem afklarende og godkendende samtale med dig, hvilke undersøgelser der skal til, for at stille en diagagnose.
Vi foreslår en behandling som kan forbedre sundheden eller kurrere sygdommen, der hvor det er muligt.
Vi forsøger at give dit kæledyr den bedst mulige oplevelse og prøver at gøre det så stress-frit som muligt. Dette gælder både hunde og katte, men også de små kæledyr og prydfugle. Det er ikke altid vi kan undgå at skulle stikke eller holde, men vi vil gerne have, at dyrene er glade for at komme i vores hus.
Vi modtager henvisninger på tandbehandlinger, hjertesygdomme og bløddels kirurgi. Vi har et godt samarbejde med vores kolleger på Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland.
Vi er glade for vores samarbejde med "Den Engelske Dyrlæge" som kommer i huset og foretager ledoperationer. Desuden henviser vi også videre til andre dyrehospitaler, hvis det er nødvendigt - dette gælder blandt andet hvis der er behov for blodtransfusion eller kiggertundersøgelser i mave-tarm.
Vi er glade for at arbejde sammen og løser i fællesskab de arbejdsopgaver vi har. Vi håber at du og dit kæledyr kan mærke, vi er glade for hinanden og det fællesskab vi har.
Vi glæder os til at se jer på Maribo Dyrehospital.
Dette gør vi for at passe på dit kæledyr

- Dit kæledyr bliver overvåget af en uddannet veterinærsygeplejerske gennem hele narkosen.
- Vi har topmoderne udstyr til at måle de essentielle værdier på dit kæledyr gennem hele forløbet.
- Vores personale er opdaterede og efteruddannede på viden om de nyeste standarter indenfor anæstesi (bedøvelse) og kirurgi (operation).
- Dit kæledyr får lagt tubus i luftrører, så ilttilførslen er i orden.
- Der lægges venekateter, så nødvendig medicin hurtigt kan tilføres i en kritisk situation.
- Der tilføres varme på operationslejet, så dit kæledyr ikke bliver underafkølet under operationen.
- Under tandbehandlinger renser vi tænderne for tandsten - ikke kun kosmetisk, men også i tandkødslommerne.
- Vi tager røntgenbilleder af alle tænderne, så vi også finder det man ikke kan se med det blotte øje. Dette sikrer at tandproblemer opdages og behandles der hvor der er behov for det. Vi kan desuden være med til at forebygge tandproblemer før det er for sent.
- Vores første prioritet er at passe på dit kæledyr.
Personlig dyrlæge
Husk
Hvis du ønsker en bestemt dyrlæge til dine kæledyr, er du altid velkommen til at sige det til os i telefonen, eller aftale det med os, når du er på besøg.
Vi vil i videst muligt omfang prøve at planlægge det, således at det kan lade sig gøre.
Bliver dit kæledyr akut sygt, er det dog ikke altid det kan lade sig gøre, ligesom det ikke kan lade sig gøre, hvis den pågældende dyrlæge er på kursus eller har ferie.
Vi prøver at passe på vores del af verden
Hos Maribo Dyrehospital har vi en ambition er at være en grøn frontløber i veterinærbranchen ved blandt andet at reducere medicinspild, vælge lokale leverandører og dele viden med vores kunder, så vi sammen kan passe bedre på både dyr og natur.
For hvis vi ikke passer på naturen, har vi ikke nogen dyr. Derfor arbejder vi målrettet for at mindske vores miljøaftryk og samtidig sikre høj dyrevelfærd og trivsel for både patienter, dyreejere og medarbejdere. Initiativerne er samlet i de tre kategorier miljø (E), social (S) og ledelse (G).
Vi har allerede taget konkrete skridt – fra solceller på taget og affaldssortering i hverdagen til ansvarligt medicinvalg og socialt engagement i lokalsamfundet. Hele vejen igennem arbejder vi evidensbaseret og med fagligheden i top.
Faglighed, ansvar og respekt
Men vi ved, at vi kan – og skal – gøre mere. Vi har derfor etableret en ESG-strategi, der bygger på faglighed, ansvar og respekt – for naturen, for vores patienter og for hinanden. Vi ser ansvarlighed som en integreret del af den måde, vi driver dyrehospital på.
Som det første ISO-certificerede dyrehospital på Lolland-Falster sætter vi en stor ære i at være en etisk ansvarlig virksomhed med sunde værdier. Omtanke, professionalisme og engagement er grundlaget for vores daglige arbejde. God service og høj kvalitet på ydelserne er en forudsætning for Maribo Dyrehospital.
En central del af vores ESG-arbejde handler om vand, der er fuldstændig essentielt og direkte livgivende for både os selv og vores dyr, og derfor også en af de ressourcer, vi som samfund skal passe allerbedst på. Det gør vi gennem en målrettet indsats for at begrænse vores forbrug mest muligt.
Optimering uden at gå på kompromis
Det handler blandt andet om at være bevidste om, hvordan vi kan reducere vores nuværende CO2-aftryk som følge af anæstesigasser ved at arbejde med vores protokoller og udstyr. Samtidig vil vi gerne øge brugen af fysioterapi og laserbehandling som alternativ til medicin. Men det skal ske, uden at vi går på kompromis med hverken kvaliteten eller hygiejnen i forbindelse med vores behandlinger.
Vi kan ikke redde verden fra Maribo, men vi kan løfte den del af opgaven, der tilfalder os.
Danmarks bedste dyrlæger


Vi arbejder hver dag på, at sikre en høj livskvalitet for kæledyr.
Vi forsøger via nærvær, faglig udvikling og imødekommenhed i samarbejde med dig som kæledyrsejer, at give vore patienter den bedste behandling til en fair pris.
Som det første ISO-certificerede dyrehospital på Lolland-Falster sætter vi en stor ære i at være en etisk ansvarlig virksomhed med sunde værdier. Omtanke, professionalisme og engagement er grundlaget for vores daglige arbejde. God service og høj kvalitet på ydelserne er en forudsætning for Maribo Dyrehospital.
Vi gennemfører løbende tilfredshedsanalyser og vi er super glade for resultatet. Analyserne viser, at vi har en markant høj kundetilfredshed og kundeloyalitet blandt vore kunder, sammenlignet med andre virksomheder og ISO-certificerede dyrehospitaler- og klinikker i Danmark.
Vi er helt rørt.
Tak for det.
Men vi kan altid blive bedre. Derfor er din mening vigtig for os. Vi modtager gerne ris og ros. Hvad man ikke ved, kan man ikke ændre.
Kontakt os
Maribo Dyrehospital
Rødbyvej 6
4930 Maribo Lolland-Falster
Telefon: 5476 0076
Klik her for e-mail
Klik her for Online tidsbestilling
Dyrlægernes telefontid: 8.00-9.00 mandag-torsdag, 8.30-9.00 fredag
Receptfornyelse: 8.00-9.00 mandag-torsdag, 8.30-9.00 fredag
Tidsbestilling: 9.00-12.00 & 13.00-16.00
Ved akut brug for hjælp er telefonen selvfølgelig altid åben
Vi har fast vagt hver mandag fra 17.00-22.00.
Notfall Kleintierpraxis, Hopital Veterinaire d'Urgence (animeaux de companie), Emergency Small Animal Hospital
Vagttelefon
VAGT (Emergency Small Animal Hospital)
Der er vagt lokaltpå Lolland-Falster
alle hverdage og helligdage fra kl. 8-22.
Desuden er der døgnvagt fredag og lørdag,
når Maribo, Våbensted, Nakskov og Byens har vagt.
Har du en tæve i forventet fødsel skal du ringe til den vagthavende dyrlæge inden kl. 22.
Notfall Kleintierpraxis
Hopital d'Urgence Vétérinaire
Telefon: +45 5476 0076
Aktuelle vagtdage:
Maribo Dyrehospital (Mandag)
Guldborgsund Dyrehospital (Tirsdag)
Dyrlægegården Våbensted & Nakskov (Onsdage)
Byens Dyreklinik (Onsdage)
Nykøbing F. Dyrehospital (Torsdag)
Weekend's går på skift.
Åbningstider
Mandag - fredag - 8.00 - 16.00
ISO certificeret

Certificeret medlem af Foreningen ISO Dyrlægen
Den Danske Certificeringsordning for Dyreklinikker og Dyrehospitaler
