Søg
TYPO3 CMS by TypoConsult A/S

Tandbehandlig

Gratis tandtjek

Det er vigtigt for både hunde og katte at bevare et sundt og stærkt tandsæt hele livet igennem. Derfor er vi meget opmærksomme på kæledyrenes tænder og mundhygiejne. Vi vejleder derfor gerne om tandbørstning af hunde og katte, tandstensreducerende fodring og andre forebyggende tiltag. Vær opmærksom på at dårlig ånde ofte skyldes dårlig mundhygiejne.

Behandlingen er tilpasset det enkelte dyrs behov

Har man behov for hjælp til at holde sin hunds eller kats tænder pæne, så udfører vi behandlinger, der er specielt tilpasset det enkelte dyrs behov.

Tandbehandlinger kan virke både livsforbedrende og smertelindrende. Både hunde og katte kan have tandpine uden at du som ejer kan mærke det på dit kæledyr. Dyr kan også få parodontose og en usund mund kan føre til andre sygdomme, herunder hjerteproblemer.

Specialiseret tandbehandling

Vi renser tænderne både manuelt og med ultralydsrenser. Der bliver målt tandkødslommer som en del af parodontosebekæmpelse, og tænderne bliver poleret efterfølgende, så bakterier og plak har sværere ved at sætte sig igen efter tandrensningen.

Vi råder naturligvis over tandrøntgen og nødvendigt udstyr til optimal pleje- og behandling af tandsygdomme, herunder parodontose, tandresoptioner hos katte, tandskader, tandbylder o.s.v.

Søg på Maribo Dyrehospital