Søg
TYPO3 CMS by TypoConsult A/S

Sygdomme i næse og hals

Sygdomme i næse

Det mest almindelige problem i næsen er udflåd/"snot" eller blødning, som kan skyldes forskellige ting. Derfor er det vigtigt, at patienten med udflåd undersøges grundigt fra starten for at finde årsagen. 

Andre hyppige problemer er forsnævrede næsebor. Dette ses hos de flad-næsede racer eksempelvis Bulldog, Mops og Boxer. Deres livskvalitet kan øges markant ved hjælp af operation, således at de bedre kan trække vejret, specielt når det er varmt. Vi har stor erfaring med disse operationer.

Sygdomme i halsen

En af de hyppige sygdomme, som giver lyd under vejrtrækning eller besvær med vejrtrækningen er en for lang gane. Disse hunde kan ofte hjælpes effektivt med en operation, hvor ganen gøres kortere.

Diagnosen af svælg-/hals-problemer stilles ved en klinisk undersøgelse og en undersøgelse i bedøvelse, hvor der også kan udføres røntgen af luftrør og lunger samt kikkertundersøgelse af svælg og øvre luftveje om nødvendigt. Vi har stor erfaring med bedøvelse af disse racer og anvender specielle procedurer med udvidet overvågning under bedøvelse og opvågning. De fleste patienter kan hjælpes så de kan leve et normalt liv.

Sygdomme i hals-regionen omfatter også sygdomme i spytkirtlerne. Her kan ses hævelse og cystedannelse. Dette kan ofte afhjælpes med medicinsk behandling eventuelt kombineret med operation.

 

 

Vagttelefon (Notfall Kleintierpraxis)

Telefon: 5476 0076

Åbningstider

Mandag - fredag - 8.00 - 16.00

Søg på Maribo Dyrehospital